English polski
  • BYUDVIKLING
  • BOLIGBYGGERI
  • UDLAND
  • ERHVERV
  • INSTITUTIONER
  • OPP

Arkitektfirmaet 3xSkak A/S har mange års erfaring inden for området byudvikling og byplanlægning.

Proceduren i forbindelse med byudvikling er dog ofte en længerevarende og ressourcekrævende proces, der kræver overblik, handlekraft og situationsfornemmelse og ikke mindst en vedvarende dialog med de involverede parter.

Arkitektfirmaet 3xSkak A/S er med til at skabe levende rammer for mennesker. Det betyder at vi udover den rent professionelle processtyring også stiller skarpt på materialer, miljø, indretning, energiforbrug og økonomi i projektet.

Vi har fingeren på pulsen på det skiftende marked og kan løbende rådgive om muligheder og udfordringer.

Blandt de projekter vi arbejder med uden for landets grænser, kan nævnes udviklingsprojekter i Polen og Grækenland.

Vi trækker først og fremmest på vores egne erfaringer, men når det gælder udviklingsprojekter i udlandet, så allierer vi os altid med lokale eksperter, for at vi kan levere samme høje standard, som vi står for i Danmark.

3xSkak A/S besidder alle kompetencer omkring udvikling af fast ejendom til erhvervsbrug. Vi går oftest ind i processen helt fra bygherres idéfase og vi er bygherre behjælpelig med at finde den rette placering. Det er vores erfaring, at det er utrolig vigtigt at have drøftet en lang række muligheder med bygherre og slutbrugeren, så vi allerede fra start kan sørge for, at vi i projektet får skabt et fleksibelt byggeri, der dels lever op til de specifikke krav og kan imødegå de ændrede behov, som fremtiden vil byde på.

Sundhed og velvære er kommet på den politiske dagsorden. Trivsel, funktion og indeklima er nogle af hovedpunkterne ved projektering af både kultur og fritidsmæssige byggerier samt institutionsbyggerier.

Når det drejer sig om trivsel skal alt være perfekt. Naturligt sollys i rummene, naturlig ventilation, god og logisk indretning af rum og funktioner.

3xSkak A/S har gennem de seneste par år oparbejdet en betydelig ekspertise indenfor Offentligt Privat Partnerskab (OPP). OPP er en total organiserings- og finansieringsmodel, som samler alt i et udbud.

Dvs. at finansiering, design, etablering og drift sammentænkes i udbuddet af projektet, og projektet igangsættes på baggrund af en systematisk og økonomisk funderet deling af risici mellem den offentlige og private part.